FCI StandardNr 200
17.06.1998 (F)(ORG 30.03.1992)
ITALIENSK MYNDE
(PICCOLO LEVRIERO ITALIANO)
Oprindelsesland: Italien
Anvendelse: Jagt- og væddeløbshund.
Klassifikation: FCI Gruppe 10,
Sektion 3 (Korthårede mynder).
Uden brugsprøve.
Historie: Den Italienske Mynde nedstammer fra de små mynder, der fandtes allerede i det antikke Egypten ved Faraonernes hof. Via Lakonien (Grækenland), hvad der bekræftes af talrige afbildninger på vaser og skåle, nåede racen til Italien i det 5. århundrede f Kr. Den fandt sin største udbredelse under Renæssancen ved hoffet hos adelen. Det er ikke ualmindeligt at finde den Italienske Mynde gengivet på malerier af de største italienske og udenlandske mestre.
Helhedsindtryk: Slank, med kvadratisk kropsbygning. Den minder i sine linier om en miniature-udgave af en Greyhound eller Sloughi. Den kan beskrives som et billede på ynde og fornemhed.
Proportioner: Dens kropslængde har samme mål som skulderhøjden eller en smule derunder. Skallens længde svarer til hovedets halve længde, og hovedets længde kan være op til 40% af skulderhøjden.
Temperament: Reserveret, hengiven og lærenem.
Hoved: Langstrakt og smalt. Dets længde kan være indtil 40% af skulderhøjden.
Skalle: Skallen er flad, og dens overlinie er parallel med næseryggen. Dens længde svarer til halvdelen af hovedets længde. Partiet under øjnene er smukt udmejslet.
Stop: Kun ganske let markeret.
Næsen: Af mørk farve, helst sort, med godt åbne næsebor.
Næseparti: Tilspidset.
Læber: Tynde, slutter tæt ind til kæberne, med godt mørkt pigmenterede læberande.
Kæber, bid: Lange, med fortænderne velplacerede i en bue. De er kraftige i forhold til hundens størrelse. Sunde og fuldtallige tænder, lige placeret i kæberne. Saksebid.
Kinder: Tørre.
Øjne: Store og udtryksfulde, hverken dybtliggende eller udstående. Øjenfarven er mørk, og øjenrandene er pigmenterede.
Ører: Godt højt ansatte, små, med tynde ørelapper. De er sammenfoldede og bæres tilbagelagt mod nakken og den øverste del af halsen (rosenører). Når hunden er opmærksom, rejses ørernes basis, og deres øverste del står vandret ud til siden (en stilling, der betegnes "en auvent" = som et tag eller kvist).
Hals:
Profil: Halsens overlinie er let buet og knækker brat over i manken ved halsens basis.
Længde: Af samme længde som hovedet.
Form: Som en afskåret kegle, godt muskuløs.
Hud: Tør, uden løs halshud.
Krop: Kroppens længde måler det samme som skulderhøjden eller en smule mindre.
Overlinie: Lige, med hvælvet lændeparti. Lændens kurve glider harmonisk over i krydsets overlinie.
Manke: Temmelig udtalt.
Ryg: Lige, godt muskuløs.
Kryds: Meget faldende, bredt og muskuløst.
Brystkasse: Smal, men dyb; når ned i højde med albuerne.
Hale: Lavt ansat, tynd helt fra basis og gradvis tyndere mod spidsen. Den bæres nedefter, og dens første halvdel er lige, hvorefter den følger en bue. Hvis den trækkes fremad mellem bagbenene og opefter, skal den kunne nå lidt forbi hoftebenet. Halen er glathåret.
Forpart:
Generelt: Velstillede, lodrette forben med tør muskulatur.
Skuldre: Kun let skråtstillede, med veludviklede, tydelige og fremtrædende muskler.
Overarm: Danner en meget åben vinkel med skulderbladet og ligger parallelt med kroppens midterplan.
Albuer: Hverken ind- eller udaddrejede.
Underarm: Længden af underarmen fra jorden til albuen er en anelse større end afstanden fra albuen til manken. Knoglebygningen er meget let. Underarmen er stillet fuldkommen lodret, set både forfra og fra siden.
Mellemhånd: Ligger i forlængelse af underarmens lodrette linie. Set fra siden er den ganske let skråtstillet.
Forpoter: Af næsten oval form og små, med godt hvælvede og tæt sluttede tæer. Pigmenterede trædepuder. Kløerne sorte eller mørke, svarende til farven på pelsen og poterne, hvor hvidt er tolereret.
Bagpart: Set bagfra velstillet, med lodrette bagben.
Overlår: Lange og tørre, ikke fyldige, med meget tydelige muskler.
Underlår: Meget skråtstillede, med fin knoglebygning. Meget iøjnefaldende fure langs hasesenen.
Haser: Haseled og mellemfod ligger i en lodret linie under sædebensknuden.
Bagpoter: Mindre ovale end forpoterne, med hvælvede og godt sluttede tæer. Trædepuder og kløer pigmenterede som på forpoterne.
Bevægelse: Spændstig og harmonisk, uden for høje, steppende trin. Dens galop er hurtig, med stramme, elastiske spring.
Hud: Tynd og stramt tilliggende overalt på kroppen, undtagen på albuerne, hvor den er mindre stram.
Pels:
Hårlag: Pelsen er glat og fin over hele kroppen uden antydning af frynser.
Farve: Ensfarvet sort, grå, skifergrå, skiferfarvet og gul (isabellafarvet) i alle mulige nuancer. Hvidt tolereres kun på forbryst og poter.
Størrelse: Skulderhøjde for både hanner og tæver fra 32 til 38 cm.
Vægt: For både hanner og tæver højst 5 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
_ Vedvarende pasgang.
_ Høje, trippende benbevægelser (hackney).
Diskvalificerende fejl:
_ Udpræget konvergens eller divergens mellem skallens og næsepartiets overlinier (ikke parallelle).
_ Næsen totalt eller halvt depigmenteret.
_ Konkav eller konveks næseryg.
_ Over- eller underbid.
_ Glasøjne. Total pigmentmangel på øjenrandene.
_ Halen båret ind over ryggen. Haleløshed, såvel medfødt som erhvervet.
_ Vildtkløer. NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
_ Flerfarvet pels. Hvidt på steder, hvor det efter standarden ikke er tilladt.
_ Størrelse under 32 cm eller over 38 cm, for såvel hanner som tæver.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
_ _ _
Standarden udgivet af FCI 17 JUNI 1998
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité
FEBRUAR 1999
€ € € NB! Denne udgave afløser standard udsendt af DKK i OKTOBER 1995 € € €