FCI StandardNr 164
17.06.1998 (GB(ORG 24.06.1987)
SKOTSK HJORTEHUND
(DEERHOUND)
Oprindelsesland: Skotland, Storbritannien)
Anvendelse: Løbshund, jagthund, ledsagehund.
Klassifikation: FCI Gruppe 10 (Mynder),
Sektion 2 (Ruhårede mynder).
Uden brugsprøve.
Helhedsindtryk: Minder om en ruhåret Greyhound, men er større og har kraftigere knoglebygning.
Temperament: Dens bygning antyder den enestående kombination af fart, styrke og udholdenhed, der kræves for at nedlægge en hjort, men dens almindelige fremtræden er præget af mild værdighed. Blid og venlig. Lydig og nem at træne, fordi den gerne vil behage sin herre. Føjelig og godmodig, aldrig mistroisk, aggressiv eller nervøs. Fører sig med stilfærdig værdighed.
Hoved: Langt.
Skalle: Mere flad end rundet, meget svagt fremhævet over øjnene. Den er bredest ved ørerne og bliver en smule smallere mod øjnene. Skallen er beklædt med moderat lang pels, der er blødere end pelsen i øvrigt.
Stop: Intet stop.
Næse: En smule "ørneagtigt" buet og sort.
Næseparti: Bliver tydeligt smallere mod næsen. Hos hunde med lysere pels foretrækkes et sort næseparti.
Læber: Lige læbekanter.
Kæber, bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at de øverste tænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Mørke, i almindelighed mørkebrune eller nøddebrune. Lyse øjne er uønskede. De er moderat rundede, med et blødt udtryk når hunden er afslappet, men med et intenst, fjerntskuende blik, når den er i affekt. Øjenrandene er sorte.
Ører: Højt ansatte og i hvilestilling bagudfoldede. Når hunden er opmærksom, løftes de op fra hovedet, men bevarer folden, og i nogle tilfælde rejses de halvt. Store, tykke ører, der hænger ned fladt mod hovedet, eller opretstående ører er højst uønskede. Ørerne er bløde og blanke og føles som "musepels". De ønskes så små som muligt og har hverken lang pels eller frynser. Ørerne er sorte eller mørkfarvede.
Hals: Meget stærk og godt langstrakt, hvad der til tider kan tilsløres af en manke. Nakken er ved overgangen til hovedet meget fremtrædende. Uden løs halshud.
Krop: Krop og generel statur er svarende til en Greyhound, men større og med kraftigere knoglebygning.
Ryg: En lige overlinie er uønsket.
Lænd: Godt hvælvet og faldende mod halen.
Kryds: Faldende, bredt og kraftfuldt.
Bryst: Nærmere dybt end bredt, hverken for smalt eller fladribbet.
Hale: Lang, tyk ved roden, gradvis smallere udefter og kan nå næsten til jorden. I stand hænger halen fuldstændig lige ned eller i en bue. Under bevægelse bæres den i en bue, men aldrig løftet højere end ryglinien. Godt beklædt med et hårlag, der på oversiden tykt og groft, på undersiden længere. Lette frynser ud mod halespidsen anses ikke som fejl. Halekrølle eller -ring er uønsket.
Lemmer:
Forpart: Lige forben, med brede og flade knogler.
Skuldre: Godt tilbagelagte, ikke for langt fra hinanden. Tunge og stejle skuldre er uønskede.
Albue, underarm: Ønskes godt brede.
Bagpart: Med betydelig længde fra hofte til haser. Brede, flade knogler.
Hofter: Godt brede.
Knæled: Velvinklede.
Poter: Kompakte og godt opkrummede. Stærke kløer.
Bevægelse: Let, energisk og præcis, med lange skridt.
Pels:
Hårlag: Lidt pjusket og ruhåret, men ikke alt for fyldig pels. En uldagtig pels kan ikke accepteres. Den korrekte pels er tyk, tæt tilliggende og strid, og den føles hård og 'sprød'. Pelsen på krop, hals og bagpart er hård og grov, fra 7 til 10 cm lang (3-4 ins). På hoved, bryst og bug er den meget blødere. Der er lette frynser på indersiden af for- og bagben.
Farve: Mørk blågrå, mørkere og lysere grå nuancer eller brindlet, gul, sandfarvet rød eller rød fawn med sorte hårspidser. Hvidt bryst, hvide tæer og lidt hvidt på halespidsen er tilladt, men jo mindre hvidt des bedre, eftersom det er en ensfarvet hund. En hvid blis eller hvid krave kan ikke accepteres.
Størrelse: Mindste ønskelige skulderhøjde: Hanner 76 cm (30 ins), tæver 71 cm (28 ins).
Omtrentlig vægt: Hanner 45.5 kg (100 lbs), tæver 36.5 kg (80 lbs).
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
_ _ _
Standarden udgivet af FCI 17 JUNI 1998
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité
DECEMBER 1998
€ € € NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i SEPTEMBER 1988 € € €